Tilbygning til ældre villa

Boligmand fik fornøjelsen af, at hjælpe en kunde i mål med visualisering af div. tilbygninger. Fordi kunden havde flere ønsker og bygninger i niveauspring, blev jeg kontaktet for at hjælpe dem med gode råd og hjælp til at rejse deres 2D planer til 3D.

Selve hovedhuset er fra 1910. Ved at sætte lodrette trælister på den eksisterende carport, det nye værksted mod vejen, og på den nye tilbygning med soveværelse og bad, giver det noget varme og et moderne look der passer godt ind i omgivelserne. Listerne kan med fordel patinere så de får en flot grålig farve.

Et stort ønske var en større entrë, der kan binde de nye tilbygninger sammen. Ved at udføre facaderne på entréen med pudsede hvide facader, bryder det fint bygningerne op. Store terrassedøre giver fin adgang til udearealerne og giver et flot lys ind gennem gangarealet.Vi vendte flere materialevalg og resultatet er nu glade og tilfredse kunder, der snart søger en byggetilladelse til projektet.

VR 360 gr. link kan ses her eller ved at scanne QR koden på vedhæftet fotos. http://floorplanner.com/360vr/44253090-1618300458

Dejligt at kunne hjælpe og et spændende projekt at være en del af. Går du/I også i byggetanker? Så tager jeg gerne et kaffemøde hvor vi kan vende dine/jeres byggetanker.

/ Boligmand – Rasmus Østergaard

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *